Om os

Pia

Pia Christensen

Mit navn er Pia jeg er 43 år og bor på gården med min mand Anders gennem 22år og vores to børn, William og Laura. Jeg er uddannet social og sundhedsassistent og har arbejdet mange år i plejefaget. Jeg har længe drømt om at kunne kombinere landlivet og min kærlighed til dyr og naturen, med det at kunne være med til at skabe de perfekte pasningsrammer for små børn. Jeg tror på at børn lære en grundlæggende empati, ansvarsfølelse og evne til at drage omsorg, ved at være omkring dyr i deres dagligdag og derudover oplever en stor glæde og stimulering at deres sanser ved dette. Udover min store interesse for det landlige liv, finder jeg stor glæde i det kreative univers og mener det er en vigtig og sjov måde at skabe læring og udvikling hos børn. Jeg ligger stor vægt på at efterkomme og tilrettelægge dagen efter hver enkelt barn behov, interesser og udviklingsstadie og ser det som en stor ære at være med til at give børnene en hverdag fyldt med omsorg, nærhver, stabilitet, tryghed, oplevelser og støtte til at udvikle sig i deres tempo. Findes der i virkeligheden noget bedre end at se verden igennem børns øjne og bruge sin dag sammen med dem, som tager deres første skridt ud i livet, fulde af nysgerrighed og appetit på livet? Det tror jeg ikke.

Gitte Larsen

Gitte 40 år, bor i Havdrup med min mand Jesper gennem 25 år og vores datter Mie på 13 år. Jeg har arbejdet mange år i ældrefaget og de sidste 5 1/2 år som mentor i psykiatrien. Et voksende ønske om at berige mit arbejdsliv med en rolle for små børn, så som at være den person hvis fornemmeste opgave er at dække småbørns grundlæggende følelsesmæssige behov, er blevet en realitet sammen med Pia på hendes smukke gård. For mig er det en kæmpe ære at få lov at være en vigtig medspiller til små børns udviklingsrejse og det at kunne tilbyde en hverdag fyldt med stabilitet, udvikling, kys og kram, giver mig grund til at gå smilende hjem fra job hver dag. Det mest tilfredsstillende for mig er, at på Dyregaarden er der netop tid og fokus på de grundlæggende behov småbørn har.

Back To Top